Tak for et fantastisk 2022!

I Loyalty Key vil vi gerne sige et stort tak til vores mange medlemmer og samarbejdspartnere for året, der er gået.

Vi ser tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor vi er kommet endnu tættere på vores mål om at stå bag Danmarks førende loyalitetsplatforme, der forbinder hundredvis af danske butikker og webshops med tusindvis af loyale forbrugere i hele landet gennem vores unikke cardlinked-teknologi.

Fortsættelse af succesfuldt samarbejde med Børsen og Spar Nord
I 2022 har vi fortsat udviklingen af vores stærke samarbejder med Børsen og Spar Nord, og i fællesskab skabt endnu mere værdi for de mange medlemmer af Børsen Fordelsklub og Spar Nord cashback.

I 2023 ser vi frem til at intensivere de to samarbejder for at styrke loyalitetsprogrammerne yderligere.

Medlemmerne får nu cashback på hotelophold i udlandet
I starten af oktober lancerede vi i samarbejde med det amerikanske selskab Travel.win “Cashback Travel” til fordelsprogrammet cashbackAPP. Cashback Travel er på kort tid blevet taget godt imod af de mange medlemmer, der nu får glæde af at optjene op til 40 % i cashback på hotelophold i hele verden. I 2023 ser vi frem til at udfolde Cashback Travels store potentiale og introducere platformen til vores øvrige fordelsprogrammer.

Ny, brugervenlig app giver medlemmerne mere værdi
I sommers præsenterede vi i samarbejde med den prisvindende it-virksomhed Miracle en ny og forbedret cashbackAPP til mobilen. Med den finder medlemmerne af cashbackAPP nemmere den lokale tankstation, der giver cashback på brændstof, caféen, der belønner brunchbesøget, eller vinhandlen, der byder på flasker med kontante fordele. I 2023 vil vi fortsætte det ambitiøse arbejde med appen, så medlemmerne kan få endnu mere værdi i deres hverdag.

Flere store partnerskaber er blevet en realitet
I 2022 er vi stolte af at have budt en række store partnere velkommen i vores fordelsprogrammer, og i det nye år glæder vi os derfor til at fortsætte samarbejdet med Mofibo, Just Eat, Ditur, GreenMobility, Downtown, Møbelkompagniet, PALÆO, Tromborg, GO DREAM og alle vores mange andre partnere.

Skal vi markedsføre din forretning i 2023?

Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi kan øge din bundlinje med flere loyale og købestærke kunder i det nye år.